Tæt på fag og praksis i ungdomsuddannelserne

Søren Vagner, Philip Pedersen, Claus Gregersen, Frank Borggaard og Leif Albrechtsen

Kom og hør om baggrund, erfaringer og planer med de igangværende forsøg med it til eksamen i ungdomsuddannelserne. Oplægsholderne vil bl.a. komme ind på erfaringerne fra forskellige fag, hvordan klarer stærke og svage elever sig, lærere og elevers it-kompetencer, sikkerhed mod snyd, praktiske forhold omkring prøveafviklingen mv.På gymnasieområdet omfatter forsøgene adgang til internettet ved eksamen i fagene dansk (stx), samfundsfag (stx), matematik (stx), virksomhedsøkonomi (hhx), afsætning (hhx) og international økonomi (hhx), og der medvirker en rækker skoler. Forsøgene afsluttes i sommeren 2010. På erhvervsskoleområdet bruges it til eksamen bl.a. til merkantil caseeksamen og i flere faglige uddannelser. Her anvendes it typisk som redskab til at løse en konkret arbejdsopgave. Det er fx tilfældet ved tegneopgaven ved svendeprøven i tømreruddannelsen.

Jørgen Skovhøj, Lisbeth Mulvad og Mads V Madsen

Mød repræsentanter fra de fem spydspidsskoler og læsenetværket i erhvervsuddannelserne. Du kan få indblik i og drøfte de mange tiltag på læsevejlederområdet. Oplægsholderne vil videregive erfaringer med læsevejlederfunktionen og give praktiske eksempler på, hvordan skolerne sætter fokus på læsning og læring.

Deltagerne opfordres til at videregive egne erfaringer og til at bidrage til en levende debat. Der er mange spørgsmål at drøfte: Hvem skal læsevejlederen samarbejde med i skolens organisation – elever, faglærere, skoleledelse, …

Hvordan kan skolens læseindsats tilrettelægges? Hvad er læsning, og hvordan kan elever lære på andre måder end ved at læse? Er læsetræning og læsepraksis bundet til danskfaget? Hvordan sikres videndeling om læsning?

Anders Raun og Ejgil Larsen

Som optakt til FNs' Klimatopmøde (COP15) i København i december, er Undervisningsministeriet, Miljøministeriet, EMU og UNI-C i 2009 involveret i en række projekter vedrørende klima i undervisningen.

Blandt de støttede initiativer er Grønt Flag Grøn Skole og en række websites. Friluftsrådet og UNI-C præsenterer i denne session flere projekter målrettet ungdomsuddannelserne.

Grønt Flag Grøn Skole og klima - engagement, viden, holdning og handling
Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Udvikling af børn og unges evne til at tage stilling og handle står centralt.

I Grønt Flag Grøn Skole undersøger eleverne ikke alene, hvad klimaforandringerne betyder, men også deres årsager, mål for fremtidens globale samfund og de handlemuligheder, vi har lokalt, nationalt, lokalt og globalt. Eleverne foreslår og gennemfører forskellige projekter, der målrettet løsninger på klimaspørgsmålene.

Grønt Flag Grøn Skole gennemføres af Friluftsrådet og støttes økonomisk af Friluftsrådet, Undervisningsministeriet og Miljøministeriet, og konceptet udvikles i disse år også til ungdomsuddannelserne.

Projekt Klimaundervisning 2009
Undervisningsministeriet har støttet en række websites, der skal understøtte klima i undervisningen – heriblandt Nordisk Klimadag, Klimaundervisning.dk, klimacup.emu.dk og det internationale Teachers’ COP15. Flere elementer af disse projekter er målrettet ungdomsuddannelserne og de præsenteres her af UNI•C.

Hanne Heimbürger

Workshoppen præsenterer inspiration til, hvordan du hjælper eleverne med at knække studiekoden. Du får konkrete eksempler på, hvordan du inddrager EMU i denne proces. Du ser, hvor du kan hente undervisningsforløb og forslag til opbygningen af studiekompetence – alt sammen krydret med gode idéer, der er lige til at omsætte til den daglige undervisning.

Du får forslag til, hvordan du gør din undervisning kompetencebaseret:

• Stil klare krav, opstil mål for eleverne som de bagefter evalueres i forhold til
• Forståelsesundervisning, så eleverne lærer ved at handle og reflektere
• Undervisning med relation til virkeligheden, skabe relevans og motivation
• Den kommunikative dimension: Skriftlig, mundtlig og visuel formidling
• Arbejdet med progression, taksonomier og forskellige vidensformer
• Og selvfølgelig også studietekniske færdigheder som at læse, skrive, notere, lytte