• Indhold

God skoleledelse

Lederskab og ledelse i den offentlige sektor står i disse år overfor nye og store udfordringer. Alle undersøgelser viser at god ledelse er vejen frem, hvis vi skal udvikle uddannelserne, fastholde medarbejdere og elever og sikre et højt niveau på vores uddannelsesinstitutioner. Temaet sætter fokus på emnet ud fra forskellige synsvinkler.

Tirsdag d. 3. november
Hvordan udvikler vi ledere på ungdomsuddannelserne? (11.00 - 11.50)
Skoleledelse – hvad virker? (13.00 - 13.50)
Ledelse er nøglen til både kort- og langsigtede resultater (14.00 - 14.50)
Skoleledelse med it på dagsordenen (15.00 - 15.50)
Onsdag d. 4. november
It og medier i læreruddannelsen – integration eller udfordring? (10.00 - 10.50)
Lyst til at lære – lyst til at udvikle (11.00 - 11.50)
Modernisering af skoler (13.00 - 13.50)

Tirsdag d. 3. november

Hvordan udvikler vi ledere på ungdomsuddannelserne? (11.00 - 11.50)

Birgitte Vedersø, Dorthe Jensen Lundquist og Grethe Bjært

Hvordan øger vi forståelsen af, hvad god ledelse er? Hvordan styrker vi ledelseskompetencerne? Hvordan udvikler vi den næste generation af ledere? Det forsøger bestyrelses- og lederforeningerne for de selvejende uddannelsesinstitutioner og Undervisningsministeriet at finde gode svar på i det partnerskab om ledelse, der blev etableret sidste år. Hør om ideerne bag initiativet og hvorfor ledelsesudvikling er så vigtig. Få indblik i de første konkrete erfaringer fra deltagere på de kursusforløb som er sat i gang i efteråret 2009: "Ledelse i praksis" – et fælles forløb for ledere på uddannelsesinstitutioner, og afklaringsforløbet "Lyst til ledelse".

Skoleledelse – hvad virker? (13.00 - 13.50)

Niels Egelund

Som skoleleder står man over for at skulle prioritere ressourcer og indsatser, og der er mange forhold, der skal afvejes. Til dette ville det være godt, hvis man havde solid evidensbaseret viden om, "hvad der virker". Det foreligger der imidlertid ikke meget af, og man er derfor ofte henvist til at lytte til egnes og andres praksiserfaringer. Heldigvis er der dog inden for de seneste knap 10 år sket ændringer.
Vi har fået PISA-undersøgelserne, der kan pege på, hvad der synes at have indflydelse på elevernes faglige kompetencer.
Vi har fået Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, der sammenfatter hvad der findes af forskningsbaseret viden.
Vi har endelig fået LP-modellen, som implementeres på mere end 300 danske skoler - vel at mærke med en forskningsmæssig basering, så skolerne kan se, hvor de placerer sig i forhold til andre skoler med hensyn til elevernes sociale og faglige funktion, ligesom kvantitativ og kvalitativ følgeforskning kan pege på, hvordan tingene virker. Niels Egelund vil i sit indlæg sammenfatte, hvad vi ved i dag.

Om Niels Egelund

Niels Egelund er professor på DPU og Centerleder på Center for Grundskoleforskning.

Ledelse er nøglen til både kort- og langsigtede resultater (14.00 - 14.50)

Steen Hildebrandt

Lederens hverdag er ofte kaotisk og præget af en række her-og-nu sager og spørgsmål. Fra talrige undersøgelser véd vi, at det kortsigtede fylder meget i lederens hverdag. Det går ud over det langsigtede; det går ud over det, der ikke presser sig på lige nu, men som måske alligevel er meget vigtige spørgsmål. Lederen må være optaget af at balancere i feltet mellem det kort- og det langsigtede, balancere i feltet mellem det pædagogiske og det administrative, mellem det individuelle og det fælles – i det hele taget være i stand til at balancere i en række paradokser. Det stiller krav til lederens person, personlige udvikling, personlige forankring og integritet. Måske skal vi til at tale om ledelse med både hjerne og hjerte.

Om Steen Hildebrandt

Steen Hildebrandt er professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Århus Universitet. Fagredaktør for ledelse på Dagbladet Børsen.

Skoleledelse med it på dagsordenen (15.00 - 15.50)

Anders Balle og Peter Amstrup

Både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne har skolelederen ansvaret for, at skolen har en klar it-strategi og tydelige mål for brugen af it.

Peter Amstrup vil indledningsvis fortælle om sine overvejelser ifm. det paradigmeskifte i undervisningen på de danske ungdomsuddannelser, han mener vil komme inden for de næste 5 år. En langt større del af undervisningen vil blive differentieret og foregå med anvendelsen af it-værktøjer. Differentiering, fordi uddannelsessystemet er nødt til at adressere det problem, at stadig færre elever har basale læse- og skrivefærdigheder, samtidigt med at forventningerne til deres personlige kompetencer stiger. Og it-værktøjer, fordi it-baseret undervisning tilbyder løsninger til differentieringen. Hvordan skal lærerne klare denne opgave? Hvad gør vi ved den store gruppe af elever, der er it-analfabeter ofte på grund af deres sociale baggrund? Hvilke værktøjer byder sig til? Og hvor står skolelederen i denne opgave?

Anders Balle vil derefter komme med sit bud på ledelsens betydning ifm. implementeringen af it på skolerne. Hvilke ledelsesaktiviteter skal der til for at fremme brugen af it i skolen og i undervisningen? Og hvilken rolle har det pædagogiske servicecenter, it-vejlederen og fagudvalgene i denne proces? Det er nogle af de spørgsmål, Anders Balle vil besvare bl.a. ved at komme med en række håndfaste anbefalinger og anvisninger, der kan hjælpe skolelederne med at føre ideerne ud i livet.

Onsdag d. 4. november

It og medier i læreruddannelsen – integration eller udfordring? (10.00 - 10.50)

Stefan Hermann og Øjvind Brøgger

Lidt firkantet giver det god mening at sige, at en god læreruddannelse er en forudsætning for en god folkeskole. En folkeskole med it i en fremtrædende position som medie og redskab i undervisningen og som kompetence stiller derfor lærerprofessionen og dermed læreruddannelsen overfor en række udfordringer. Heri intet nyt, og den danske skoler bugner således også med it-udstyr, læreruddannelserne måske lidt mindre. Udfordringerne er parallelle. På den ene side risikerer it begge steder at blive en fetich, der ikke er en integreret del af lærerens didaktiske beredskab eller forbundet med en stærk vision for folkeskolen. Det fører ikke meget godt med sig, men er ikke ukendt. På den anden side kan it-mediet udgøre en historisk udvidelse og løftestang af lærergerningens didaktiske rækkevidde. It som et ligeså selvfølgeligt redskab som kridt og tavle. Men forudsætningen er en stærk lærer – og dermed en god læreruddannelse. Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol, vil i sessionen uddybe disse overvejelser.

Som optakt vil Øjvind Brøgger præsentere den danske del af en international OECD-undersøgelse om it i læreruddannelsen, som UNI-C gennemførte for Undervisningsministeriet i forsommeren. Den danske del omfatter dels en spørgeskemaundersøgelse til alle uddannelsessteder og dels række interview med undervisere, studerende og praktiklærere fra to uddannelsesinstitutioner.

Lyst til at lære – lyst til at udvikle (11.00 - 11.50)

Lone Abildgaard, Ole Lauridsen og Peder Kjøgx

Idegrundlag, organisering og realisering af et kommunalt udviklingsprojekt med læringsstile som element i professionalisering og implementering af en ny børne- og ungepolitik i Århus Kommune. Projektet omfatter medinddragelse af elever, medarbejdere, ledelser, forældre og forvaltning. Strategi, projektudvikling og den første læring gennemgås af repræsentanter fra Århus Kommune, ASB LearningStylesLab og Cubion A/S.

Modernisering af skoler (13.00 - 13.50)

Peter Vinkel og Ulla Gjørling

Mange skoler har alvorligt ondt i vedligeholdelsen. Samtidig trænger mange skoler til en opdatering, sådan at skolens rum i højere grad passer til den undervisningsform, bekendtgørelser og fælles mål tilsiger.
I sessionen præsenterer Peter Vinkel, viceskoleinspektør på Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune, hvordan den 100 år gamle skole blev gennemgribende moderniseret i forbindelse med SKUB-projektet i Gentofte Kommune for nu 8 år siden, og hvordan denne modernisering har understøttet et nyt læringssyn og en ny organisation på skolen. Processen var præget af brugerinvolvering og et stort efteruddannelsesforløb for alle medarbejdere skabte ejerskab til projektet.
Desuden præsenterer chefkonsulent hos NIRAS Konsulenterne Ulla Gjørling eksempler på, hvordan brugerinddragelse og behovsafklaring i forbindelse med planlagt ombygning og modernisering af skoler kan organiseres og gennemføres.

Om oplægsholderne

Peter Vinkel er viceskoleinspektør på Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune siden 1994. Skolen blev ombygget i 2001 i forbindelse med SKUB-projektet. En ombygning som har understøttet et nyt læringssyn og en ny organisation.