Deltag i TeachMeet og få en fornøjelig opstart til festen
Tirsdag den 3. november klokken 17.00 - 19.00 afholder vi Danmarks første TeachMeet i lokale 26. Her får du mulighed for at opleve - og deltage - med spændende oplæg om it-tiltag i undervisningen.
Reglerne er klare: Hold et oplæg på 2 eller 7 minutter og fortæl om en spændende ting, du arbejder med. Se nærmere nedenfor. Som oplægsholder har du endda mulighed for at vinde en sponsorpræmie fra en af vores sponsorer.
Kontakt Poul Tang (tang@viauc.dk) eller Malte von Sehested (malte@lindehoejskolen.dk) hvis du er interesseret i at bidrage med et oplæg, indlæg eller indfald. Ellers skal du bare møde op i lokale 26 klokken 17.00. Der kræves ikke konferencebillet til arrangementet og vi sørger for beværtning.
Du kan læse mere om TeachMeet på www.teachmeet.org.uk og mere om arrangementet den 3. november på vores Facebook-gruppe på http://www.facebook.com/group.php?gid=117206651851.
Mange hilsener
Poul og Malte
PS: Stor tak til UNI-C, HP Danmark, Microsoft Danmark, eVidenCenter og Danmarks it-vejlederforening der på forskellig vis har sponseret arrangementet.
Mikrokonferenceindlæg - 2 eller 7 minutter
Vi kører indlæggene efter skarpe regler. Hvert indlæg må højst tage 2 eller 7 minutter og der må ikke anvendes præsentationsprogrammer. Vi vil dog meget gerne se videoer, fotos eller demonstrationer af hjemmeside med videre. Alle indlæg skal have undervisningsrelavans og vi accepterer ikke indlæg fra leverandører og sælgere.
Vi vil gerne opfordre alle der deltager på UFO til at komme til TeachMeet UFO'09 og præsentere en god ide. Det kan være et program du har brugt, et forløb du har lavet i en klasse, et udviklingsprojekt i kommunen, en undervisningsressource du har været med til at udvikle. Alt er velkomment - stort og småt - så længe det handler om it og læring.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

