Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Vellykket førstedag for Uddannelsesforum 2009

En lang dag med et spændende og afvekslende konferenceprogram er slut, og i skrivende stund er deltagerne ved at gøre sig klar til Uddannelsesforums aftenarrangement med konferencemiddag og underholdning. Herunder følger dagens reportage med korte referater af udvalgte sessioner.

Gode muligheder for e-læringsgennembrud

Uddannelsesforum 2009 blev officielt åbnet af adm. direktør Dorte Olesen, UNI-C, og afdelingschef Peter Grønnegård, Undervisningsministeriet. I sin velkomsttale lagde Dorte Olesen vægt på dansk uddannelses position i det internationale billede. Danmark har netop tilbageerobret førstepladsen i den seneste liste over landenes e-readiness fra Economist Intelligence Unit og er altså helt i top, når det gælder generel samfundsanvendelse af it. Men med hensyn til anvendelse af it i uddannelserne kan det blive endnu bedre, og her fremhævede Dorte Olesen regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund som et vigtigt udgangspunkt for effektivisering og dermed mulighed for overførsel af flere ressourcer til undervisningen. Udfordringen bliver nu at omsætte målsætningerne i praksis, hvor hovedpunkter som øget digitalisering af administrative arbejdsgange, stærkere ledelsesfokus på it og en stærkere it-infrastruktur tegner sig.

 

På vej mod uddannelser i verdensklasse

Peter Grønnegård ridsede Undervisningsministeriets overordnede målsætning op: at få danske uddannelser helt op i den absolutte verdensklasse, senest i 2015. Mens voksen- og efteruddannelsesområdet allerede ligger helt i toppen internationalt, er der et stykke vej for både folkeskolen og for ungdoms- og erhvervsuddannelserne, som ifølge de nyeste OECD-undersøgelser befinder sig i den nederste halvdel af top ti. Peter Grønnegaard fremhævede, at man endnu ikke har set den fulde effekt af en række igangværende it-tiltag, og at regeringen næste år tilfører kommunerne yderligere 4 mia. kr. til anlægsinvesteringer, som bl.a. forventes brugt til it og infrastruktur. Som billede på processen sagde han, at det er noget af en supertanker, som skal vendes – eller måske snarere 1.700 optimistjoller, som skal sejle samme vej!

Forskningsbaseret approach bag nyt matematikprogram

En forskningsbaseret approach er også central i et amerikansk projekt med fokus på udvikling af nye programmer til matematikundervisningen. Marianne Toftegaard Poulsen, Head of European Office, SRI International, fortalte på det internationale spor om programmet SimCalc, som giver elever mulighed for at lave egne universer, hvor de kan simulere, lege med og teste matematiske sammenhænge ud fra en visuel snarere end algebraisk tilgang. Softwaren kører på en række forskellige platforme, bl.a. pc, Mac og iPhone. SimCalc har været testet i Texas i 2004-08 af 95 lærere og 1.600 elever på 7. klassetrin med markant bedre præstationer hos de testede elever end hos en tilsvarende gruppe elever, som ikke brugte programmet. Yderligere information kan findes via www.sri.com.

Norske kompetencemål for it

Indtil i fjor havde Norge sin egen it-strategi for det norske uddannelsessystem. Nu er it integreret i de nationale strategier, og it-færdighederne er lagt ind i de enkelte fag i de norske læreplaner. Her er der også lagt planer for, hvordan kravene stiger med alderstrinnet. Det fortalte afdelingsdirektør Øystein Johannessen, Kunnskapsdepartementet i Norge, på den første dag af Uddannelsesforum. Med faget samfundsfag som eksempel fortalte han således, at man i 4. klasse skal kunne bruge billeder, film og andre kilder til at fortælle om landskabsformationer i Norge. I 7. klasse er kravene steget til, at man selv skal kunne lave visuelle fremstillinger ved brug af digitale værktøjer. Og når man er nået til 10. klasse, skal man selv kunne søge og udvælge kilder, vurdere dem kritisk samt vise, hvordan forskellige kilder kan give forskellige fremstillinger af historien.

Skoleledelse – hvad virker?

Hvad skaber et inkluderende undervisningsmiljø i Danmark? Hvad betyder klassesammensætningen? Hvad er det, de frie etniske skoler i København kan? De store spørgsmål slynges ud i et rapt tempo og besvares lige så rapt og kontant med stribevis af ledsagende PowerPoint-slides. Det er Niels Egelund, professor fra DPU, der underholder et næsten fyldt Fyns-lokale med resultaterne af en lang række forskellige undersøgelser af grundskoleundervisningen rundt om i Danmark og hele verden. Der er facts, som man nok godt kendte i forvejen. For at få gode lærere skal man fx få de rigtige personer til at blive lærere. Men at klassekvotienten på det nærmeste ingen betydning har for indlæringen, er nok mere overraskende. Niels Egelund slutter af med at omtale en meta-meta-undersøgelse, der sammenfatter ca. 800 metaanalyser, omfatter ca. 50.000 enkeltundersøgelser og omfatter ca. 200 mio. elever. Af denne undersøgelse fremgår det, at det, der betyder mest for en god undervisning, er, at forstyrrende adfærd reduceres, at eleverne får feedback, at de får lektier for, og at de dygtigste elever får lov til at at accelerere.

Spil er ambitiøs it

Computerspil er en meget ambitiøs måde at arbejde med it i undervisningen på, mener Lise Steinmüller, afdelingsleder ved Det Nationale Videncenter for e-læring. På Digital hverdag i ungdomsuddannelserne fortalte hun om, hvordan man udvælger it-værktøjer til at støtte elever med de forskellige læringsstile: – Når man så accepterer, at man sidder med et antal legebørn – det gælder på alle uddannelsesniveauer – så kan man jo undersøge, om der findes spil, der arbejder med den problemstilling, som undervisningen handler om lige nu. Som eksempel viste Lise Steinmüller et matematikspil, hvor man skal lave kasser af nogle papstykker og pakke kasserne ind i et rum. Der skal matematik til for at regne ud, hvordan kasserne skal stables. – Det er motiverende for eleverne at stå med et problem, der gør, at de ikke kan komme videre i spillet. De skal bruge det, de har lært. Og det giver udbytte, sagde hun. Lise Steinmüller påpegede i øvrigt, at de forskellige læringsstile fordrer meget forskellige it-værktøjer, og at man skal være omhyggelig med at vælge de rigtige værktøjer for at få det rigtige udbytte.

Ledelse handler om mennesker

Ledelse er ikke administration og Excel-ark. Ledelse handler om menneskelig udfoldelse i meningsfyldte sammenhænge. Ledelse har udgangspunkt i mennesker. Det var hovedtemaet i indlægget fra Steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. – Vi står midt i et paradigmeskifte, hvor der sker voldsomme og interessante forandringer i vores samfund. Hvor vi før har tænkt systemet før mennesket, skal vi nu tænke mennesket før systemet, mener Steen Hildebrandt. Han ser Folkeskolen som en kæmpestor maskine, der er blevet meget administrations-, regel- og testfikseret. Der skal nytænkning til – problemer løses ikke med samme tænkning, som har skabt dem. Det interessante er ifølge Steen Hildebrandt ikke alle svarene, men alle de gode spørgsmål, kreativiteten. Ledelse udgår både fra hjernen og fra hjertet. Vi skal lære vores børn at lytte til hjertet i stedet for at vænne dem fra det. Vi skal væk fra VVS-liggørelsen af ledelse og tilbage til at arbejde med mennesker og værdier. Derfor skal skoleledere have en klar opfattelse af meningen med deres liv – stærke ledere er forankret i stærke værdier. Steen Hildebrandt mener, at vi skal proflektere, ikke kun reflektere. At proflektere er ifølge Hildebrandt ”det lyttende, kreative møde med den ankommende fremtid”. Ledelse er at gå foran – at eksperimentere.

Biologi er en gyser

Biologiundervisningen er helt i skoven for 7.-9. klasserne i Århus. I naturområdet Hasle Bakker foregår biologiundervisning som en gyserfortælling ved hjælp af mobiltelefoner. Undervisningsprogrammet er lavet af en utraditionel blanding af it-folk, teaterfolk og lærere, og baggrunden er, at lærerne i området oplevede problemer med at få eleverne til at sidde stille og lytte efter i timerne. It-folkene er blandt andre professor Kaj Grønbæk fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og han fortalte om denne fremtidens it-bårne undervisning på Uddannelsesforum. – It til læring har hidtil mest været brugt til at sidde stille foran computeren. Med den nye undervisningsform støtter vi især de børn, der har en narrativ tilgang til det at lære, altså har brug for en fortælling omkring stoffet, siger Kaj Grønbæk.

Slip kreativiteten fri

Det lille lokale 21 er fyldt til randen, og de ca. 30 tilhørere følger forundrede sessionsholdernes demonstrationer af gratis billed- og lydprogrammer. Det foregår på sessionen ”Slip kreativiteten fri – produktion og formidling”, der er et led i en lang række af sessioner på ”Torvet”, hvor der hele dagen demonstreres gratisprogrammer. Pædagogisk afdelingsleder Malte von Sehested lægger for med at fortælle, at alt bliver optaget med gratisprogrammet Bambuser, og demonstrer, hvordan han på sin mobiltelefon kan filme tilhørerne og sende billedet til computeren. Derefter demonstrerer han lydeditoren Aviaty, hvor man kan mixe og sample lyd. Han lægger en intro ind, fylder lidt anden musik på og runder af med en finale. Herefter brøler han selv et andet lydspor på og afspiller derefter til stor morskab for forsamlingen den samlede indspilning. It-vejleder Henrik Hebeltoft tager over og fremviser Screen Toaster, der er en videooptager, som kan optage de manøvrer, man med mus og tastatur kan foretage sig på skærmen. Og til slut demonstrerer it-konsulent Erik Kristensen billedredigeringsprogrammerne Pixlr og FunPhotoBox. Det første kan det, det skal, forklarer han. Det næste kan både skære hoveder af og sætte ører på. Og det kan der jo komme meget skægt ud af. Alle programmer, der demonstreres på Torvet, kan findes på www.it-torvet.dk.

I nationens tjeneste

DR’s generaldirektør Kenneth Plummer indledte dagens sidste Uddannelsesforum-session foran en PowerPoint-slide med et stort Dannebrog som baggrund og ”I nationens tjeneste” som label. Det var introen til hans indlæg om fremtidens danske mediebillede og ikke mindst om DR’s rolle i dette billede. Plummer spillede ud med at sige, at han ser DR’s rolle som en forlængelse af den danske folkeskole – vel at mærke ikke kun timerne, men også frikvartererne og klassefesterne! De danske medier står overfor en række udfordringer, som er præget af internationalisering, fragmentering og en accelererende teknologisk udvikling, og har tabt ”share” både på nettet og på TV-området. Her vil DR være det stærke danske alternativ, som samler, udfordrer og oplyser Danmark med danskproduceret, uafhængigt og troværdigt indhold. Og afslutningsvis høstede Kenneth Plummer dagens største bifald, da han annoncerede, at DR vil gå i tæt samarbejde om formidling med danske uddannelses- og kulturinstitutioner og satser på at kunne give alle danskere gratis adgang til de omfangsrige materialer, som i dag mod betaling kan findes på dr.dk/skole og dr.dk/gymnasium.